Hvordan fungerer betalingsbetingelser?
Betalingsbetingelser hjælper med at holde styr på hvornår lejere skal betale deres opkrævninger.
Du kan tilføje betalingsbetingelser på dit selskab, ejendomme og lejere. Det vil sige at hvis du kobler en betalingsbetingelse på dit selskab, vil dette nedarve sig på ejendomme og lejere. Sådan vil det også foregå hvis du kobler en betalingsbetingelse på en ejendom, her vil den nedarve sig på lejerne i ejendommen.
Hvordan opretter jeg betalingsbetingelser?
Du kan oprette så mange betalingsbetingelser, som du har brug for.
Dette gør du ved at klikke ude i venstre side menu på Økonomi --> klik så Betalingsbetingelser --> klik så Opret betalingsbetingelse.
Vælg et genkendeligt navn for betalingsbetingelsen.
Du har muligheden for at lave en intern beskrivelse.
Hvis du for et eksempel vælger Løbende måned og 5 dage, betyder dette at lejeren har hvad der er tilbage af måneden + 5 dage, til at indbetale skyldende beløb.
Hvis du vælger Netto og 5 dage, betyder dette at lejeren har resten af dags dato + 5 dage til at betale skyldende beløb.
Til slut klik så Opret betalingsbetingelse.
Sæt din betalingsbetingelse op
Efter du har oprettet en betalingsbetingelse, har du mulighed for at koble den op på selskab, ejendom eller lejer.
Selskab:
For at koble betalingsbetingelsen på dit selskab, skal du klikke på selskabets navn oppe i højre hjørne --> klik så Indstillinger --> Vælg hvilken betalingsbetingelse du ønsker --> klik så Gem indstillinger.
Ejendomme:
For at koble betalingsbetingelsen op på en ejendom, klik ude i venstre side menu på Ejendomme --> klik så på den ønskede ejendom --> klik så Rediger --> vælg så hvilken betalingsbetingelse du ønsker --> klik så Gem ændringer.
Lejer:
For at koble betalingsbetingelsen op på en lejer, klik så ind på lejeren --> klik så Information --> klik så Generel --> vælg så den betalingsbetingelse du ønsker --> klik så Gem.
