Hvad er Flyttesyn?
Med Flyttesyn kan du oprette, udføre og afslutte ind- og fraflytningssyn direkte i eindom. Lejer får automatisk indkaldelse, påmindelser og en kopi af den underskrevne rapport. Alt gemmes som dokument på lejemålet.
1. Opret et syn
Klik Flyttesyn ude i venstre menu
Klik Opret flyttesyn
Vælg type (indflytning/fraflytning), dato/tidspunkt og evt. en skabelon
Tilføj deltagere (lejer, synsmand, repræsentant)
Gem
Når synet har en dato, kan du sende en indkaldelse til lejer via e-mail og SMS. eindom sender automatisk en påmindelse dagen før.
💡
Under Flyttesyn → Skabeloner kan du oprette skabeloner med faste rum og elementer (fx "Køkken: gulv, vægge, vinduer"), så du slipper for at bygge synet op fra bunden hver gang.
2. Udfør synet
Åbn synet på tablet, mobil eller computer og gennemgå rum for rum:
Vurdér standen af hvert element (skala 1–5)
Tag billeder af relevante detaljer
Registrér fejl og mangler med beskrivelse, udbedringstype og hæftelse (lejer/udlejer)
Aflæs målere (el, vand, varme) og notér nøgleafleveringer
Ved fraflytningssyn kan du vælge at sammenligne med indflytningsrapporten, så ændringer i lejerens tid tydeligt dokumenteres.
3. Underskriv synet
På stedet: Både udlejer og lejer underskriver direkte på skærmen. Hvis lejer ikke er til stede, kan en repræsentant underskrive med fuldmagt.
Remote: Udlejer underskriver alene — lejer får automatisk en mail med et sikkert link, hvor de kan underskrive eller afvise online. Hver deltager har sit eget personlige link (ingen login krævet).
Et syn har tre statusser: I gang → Underskrevet (låst) → Færdig.
⚠️
Genåbner du et underskrevet syn, slettes alle underskrifter og de skal indhentes igen. Et færdigt syn kan ikke genåbnes.
4. Efter synet
Når synet er underskrevet, genererer eindom automatisk en PDF-rapport med alle rum, billeder, målere og underskrifter. Rapporten gemmes på lejemålet og sendes til lejer via e-mail og SMS.
Derudover genereres en udbedringsliste — en separat PDF med kun mangler, hæftelse og udbedringstype. Praktisk til håndværkere eller som grundlag for fradrag i depositum.
💡
Når du laver en flytteopgørelse, trækker eindom automatisk fejl og mangler — du skal ikke registrere tingene igen.
14-dages fejl- og mangelperiode (kun indflytning)
14-dages fejl- og mangelperiode (kun indflytning)
Ved indflytningssyn kan du aktivere en 14-dages periode, hvor lejer selv kan indrapportere mangler via et link. Du får besked for hver indmelding og kan vurdere dem med hæftelse, udbedring og kommentar — lejer får automatisk svar.
5. Find dine syn
Flyttesyn i venstremenuen — oversigt over alle syn på selskabet
På lejemålet eller lejeren under fanen Flyttesyn
Dashboard-kalenderen — planlagte syn med dato (forsvinder når underskrevet)
Ofte stillede spørgsmål
Kan lejer tilgå rapporten uden at logge ind?
Kan lejer tilgå rapporten uden at logge ind?
Ja. Lejer modtager et sikkert link via e-mail og SMS som ikke kræver login.
Kan lejer underskrive uden at være fysisk til stede?
Kan lejer underskrive uden at være fysisk til stede?
Ja. Når udlejer har underskrevet alene, får lejer automatisk en mail med et personligt link hvor de kan underskrive eller afvise online.
Kan jeg lave et syn uden en skabelon?
Kan jeg lave et syn uden en skabelon?
Ja. Du kan tilføje rum og elementer manuelt. Skabeloner sparer bare tid.
Hvad sker der hvis lejer ikke møder op?
Hvad sker der hvis lejer ikke møder op?
Du kan gennemføre synet alene. Lejer får derefter rapport-mailen med et remote underskrifts-link.
Hvad er forskellen på synsrapporten og udbedringslisten?
Hvad er forskellen på synsrapporten og udbedringslisten?
Synsrapporten er den fulde dokumentation med alle rum, billeder, målere og underskrifter. Udbedringslisten er et kortere dokument med kun mangler og udbedringstype — praktisk til håndværkere eller fradrag i depositum.
Kan jeg se hvornår lejer har læst rapporten?
Kan jeg se hvornår lejer har læst rapporten?
Ja. På synet vises en tidslinje med tidspunkt for mail-åbning og rapport-åbning.
Hvem kan oprette og se syn?
Hvem kan oprette og se syn?
Administratorer, medhjælpere og viceværter kan oprette og redigere syn. Regnskabsmedarbejdere og kiggeadgang kan kun se.
Har du brug for hjælp? Kontakt os i chatten nederst til højre.
